Artiklen må aldrig bruges eller gengives uden forfatterens samtykke.
Vi er ikke ofre
Hvem har retten til at dømme over andres seksualitet? Mange danske massagepiger er vrede over samfundets fordømmelse af dem, og langer nu ud efter det danske rådgivningscenter for prostitution. »Vi er stærke kvinder, der gerne vil respekteres for det valg, vi har taget,« siger de.
»Pæredansk kysseglad blondinefrækkert inviterer til
sanseberusende sexeksperimenterende elskovsleg.«
Sådan lyder otte svulstige ord på internettet, og hos de fleste sætter ordene følelser i gang. Nogen bliver liderlige - og netop derfor bliver andre vrede.
Ordene er skrevet af Nadine, en kvinde i 20erne, der for halvandet år siden
sagde et vellønnet job op, for at arbejde som prostitueret flere gange om
ugen. Nadines hofter vugger, når hun går, og det lange blonde hår falder ned
over de tunge bryster. Nadine er populær hos danske mænd.
»Det var meget velovervejet, da jeg begyndte som prostitueret. Jeg ledte
længe efter den rigtige klinik. Jeg har altid ekseprimenteret med det
seksuelle, og i dag har jeg fundet mit rette job. Jeg synes, at det er
sjovt, frækt og meget tilfredstillende for mig,« siger Nadine.
Siden begyndelsen af 1970erne har antallet prostituerede, der er tilknyttet
massageklinikker været stærkt stigende. Hvor man i 1973 kunne finde mellem
50 og 100 massageannoncer i Ekstra Bladet, er tallet i dag rekordhøjt med
omkring 500 massageannoncer hver dag. Ingen har et overblik over, hvor mange
massagepiger, der lige nu er i Danmark, men tallet er formentlig omkring
6.000. Selv om mange danskere endnu har indtryk af, at de fleste
prostituerede arbejder på gaden med narkotika som drivende kraft, er det kun
to til fire procent af de danske massagepiger, der arbejder på gaden. Resten
er tilknyttet massageklinikker eller kører escort, og intet tyder på, at de
hårde stoffer er en del af hverdagen for de fleste kvinder uden for
gademiljøet.
Og sådan har Nadine det også. Hun dyrker sex med 6-10 mænd flere gange om
ugen - og ofte rejser hun rundt i landet på forskellige massageklinikker,
når efterspørgslen er til stede. Hun er hverken afhængig af narko eller uden
andre karrieremuligheder. Hun har selv valgt sit job, siger hun.
Til trods for den stigende prostitution, er der kun foretaget meget
lidt forskning om købesex i Danmark, men i 1997 blev PRO-centret etableret.
PRO-centerets opgave er at rådgive, formidle og samle viden, og med
socialministeriets penge i ryggen, er PRO-centeret den største aktør i
debatten om prostitution i Danmark. Men på trods den danske lovgivnings
lunke formuleringer på prostitutionsområdet, er PRO-centrets holdning til
prostitution klar.
»PRO-centeret har grundlæggende en holdning om, at prostitution ikke bør
findes. De prostituerede er generelt kvinder, der er pressede økonomisk, og
måske hverken har uddannelse eller job. Mange tror, at vi ikke kan komme af
med det, men man troede nok heller ikke, at slaveriet kunne afskaffes. Vi er
sikre på, at prostitution har nogle alvorlige konsekvenser for de
prostituerede, og derfor arbejder vi på at få det væk, men det skal
naturligvis ikke være på bekostning af de nuværende prostituerede,« siger
leder for PRO-centret Annalise Kongstad.
I det synspunktet om prostitutionens fornedrelse ligger hun på linie med
Dorit Otzen, leder for de narkoprostitueredes værested Reden og samtidig
medlem af bestyrelsen for PRO-centret.
»Jeg mener, at prostitution er vold mod kvinder. Jeg ser prostituion som et
kulturelt fænomen, og jeg mener ikke, vi skal acceptere et samfund, hvor
nogen kvinder skal stå til rådighed for mænds lyster. At de mandlige kunder
somme tider også kan have det svært, giver dem ikke retten til at få sex.
Jeg mener, at man skal kriminalisere mænd, der køber sex af kvinder,« siger
Dorit Otzen.
Og netop med de ord, begynder problemerne, for kan man forhindre to
mennesker i at have frivillig sex med hinanden, og hvor går grænsen for
frivillighed? Selv om en af PRO-centrets opgaver er at rådgive danske
prostituerede, er mange af de prostituerede dybt uenig i centrets
holdninger.
»Det er efter min mening under al kritik, at mænd skal betragtes som svin og
kriminelle, der bare er ude på at udnytte os. Hvis så mange mænd har den
samme lyst, så må det da være opfattelsen og ikke mændene, der er noget galt
med. Det eneste, jeg kunne ønske mig, var sådan set, at der var flere
mandlige prostituerede, som jeg også kunne benytte mig af. Jeg bliver
rasende, når jeg hører, at man vil kriminalisere kunderne. Jeg synes, at
PRO-centret skulle koncentrere sig om at hjælpe narkoluderne, for den side
af sagen, har de nok forstand på,« siger Nadine.
Sammen med over hundrede andre massagepiger har Nadine
meldt sig ind i et nyt netværk på internettet Dream-girls.dk. Her har de
prostituerede mulighed for at annoncere og uden andres indblanding at
diskutere branchen.
»Vi er endnu i opstartsfasen, men jeg tror, at alle medlemmer er enige om,
at det skal være mere accepteret at være prostitueret, og jeg ved, at mange
tager afstand fra PRO-centrets holdninger. Jeg kender vel omkring 50 piger i
branchen, og jeg vil tro, at omkring fem procent af dem, har det så svært,
at de burde stoppe. Men sådan er det i alle brancher. Vi er altså ikke
stakkels, usikre og mindre begavede piger, hvor arv og miljø har sat
kraftige spor. Sådan hænger det bare ikke sammen,« siger Amanda, der har
arbejdet næsten tre år som prostitueret.
Flere af de prostituerede kvinder, som Berlingske Søndag har haft kontakt
med, opfatter sig selv som en ny type af kvinder, der har deres udgangspunkt
i USA. Her findes talrige organisationer for show-dansere, strippere og
prostituerede, der opfatter sig selv som stærke, og kæmper mod, hvad de
kalder »den feministiske myte«. De demonstererer jævnligt mod de, der vil »bestemme over deres sexliv«, og kæmper for accept og flere rettighederne
til deres medlemmer.
»Jeg er tidligere feminist, og blev oven i købet betragtet som en særlig god
feminist i miljøet, fordi jeg er lesbisk. Men hvad skete der så. Da jeg
begyndte at undre mig over, hvorfor vi aldrig spurgte de prostituerede selv
om deres holdning til jobbet, og da jeg begyndte at undre mig over, hvorfor
ikke også kvinder skal have lov til at udforske deres seksualitet, så blev
jeg frosset ud,« skriver en aktivist på en af foreningernes
hjemmesider.
Og netop udforskningen af det seksuelle er en stor del af danske Nadines
grund til at vælge prostitution.
»Det hele startede som et seksuelt eksperiment. Jeg havde før været i
sexklubber og gået til fetischfester og til sidst spurgte jeg min daværende
kæreste, hvordan han ville have det med, at jeg blev prostitueret. Det havde
han ikke noget imod, under visse hensyn, sagde han. Jeg mener, at branchen
skal gøres helt lovlig. Det ville gøre branchen gennemskuelig, og så kunne
man have forskellige uddannelses-kurser som for eksempel seksualundervisning
og selvforsvar til pigerne,« siger Nadine.
Det er dog de færreste lande, der ikke forsøger at
begrænse prostitution ved lov, og selv om prostitution bliver stadig mere
udbredt i Danmark, er den danske lovgivning grumset. Det er lovligt at være
prostitueret, men prostitution anses samtidig ikke for at være et lovligt
erhverv. Det betyder, at de prostituerede ikke er omfattet af de regler, der
gælder for det danske arbejdsmarked. Alligevel har det siden en lovændring i
1999 ikke være ulovligt at tjene alle sine penge ved prostitution. Det er en
meget liberal lovgivning i forhold til den svenske, hvor man i 1999 tog det
hidtil største skridt i kampen mod prostitution, idet man kriminaliserede
kunderne. Foreløbig har loven ført til et fald i Sverige - i hvert fald i
den åbenlyse prostitutionen, men i stedet er de tilbageværende prostituerede
begyndt at skjule deres kunder, dumpe priserne og i visse tilfælde lokke med
sex uden kondom.
»Som det er nu, tror jeg, at de gadeprostituerede har fået det værre, for de
kan ikke længere gå til politiet med problemer. Man kan efter vores mening
ikke kriminalisere sig ud af et socialt problem - vi skal i stedet prøve at
hjælpe de mænd og kvinder, som indgår i den seksuelle relation,« siger
Katarina Lindahl, der er generalsekretær i det svenske Riksforbund För
Sexuell Upplysning (RFSU).
I andre lande som f.eks. Canada har man ikke taget skridtet fuldt ud, men i
stedet gjort det vanskeligt at drive prostitution idet, det er forbudt alene
at eje et bordel, drive et bordel, udleje til bordel, transportere folk til
et bordel eller at annoncere med prostitution. På trods af lovene har flere
rapporter dog konkluderet, at prostitution stadig eksisterer massivt i
Canada, og at lovene kun er med til at stigmatisere og udstøde de
prostituerede, ligesom de prostituerede op igennem 1990erne er blevet ofre
for stadig flere mord og voldelige overfald. Den Canadiske Professor i
Krimonologi John Lowman, der har lavet en rapport om landets
prostitutionslove, mener ligefrem, at man skal droppe alle lovene og begynde
helt forfra med en indsats, der i højere grad har fokus på at tage hånd om
de prostituerede, der har brug for hjælp. Researcher Sylvia Davis og
professor Martha Shaffer ligger i deres store rapport »Prostitution in
Canada« en del af skylden for den fejlslagne prostitutionspolitik over på de
feministiske grupper.
»Det er på tide, at de feministiske grupper bliver aktive i en reform af
prostitutionslovene. Forholdet mellem feminister og prostituerede har længe
været problemfyldt. Feministerne har det tilsyneladende dårligt alene med
tanken om prostitution, fordi de mener, at det er et ultimativt eksempel på
mandens dominans over kvinden. Men uanset ens politiske fordømmelse, så er
det et faktum, at de prostiuerede til stadighed får det dårligere under de
nuværende arbejdsforhold. Feministerne har en pligt til at kæmpe sammen med
de prostituerede for at opnå legitimitet og rettigheder. De prostituerede
skal have lov til at være en del samfundet,« står der i rapportens
konklusion.
Alligevel fokuserer det danske PRO-center til stadighed
på mandens undertryggende rolle i forhold til kvinden og konkluderer på den
baggrund, at man til en vis grad bør lovgive sig ud af problemerne. I 1989
udarbejdede fire forskere - deriblandt nuværende leder af PRO-centret
Annalise Kongsted - en rapport for Socialforskningsinstituttet med titlen »Prostitution i Danmark«. I forbindelse med rapporten konkluderede
forskerne, at de prostituerede havde en lav selvværdsfølelse, tog skade af
deres arbejde og endte med social deroute. Rapporten ligger stadig til grund
for forståelsen af nyere prostitution i Danmark, men blev dengang mødt af
kritik - blandt andet fra en navngiven prostitueret, der i Berlingske
Tidende mente, at forskerne havde benene solidt plantet i den blå luft:
»Hvad er det, de vil? Bekræfte allerede eksisterende fordomme? Det er
topmålet af videnskabelig uhæderlighed. Jeg kan ikke kende mig selv i en
eneste af deres konklusioner,« skrev hun.
Efterfølgende skrev en anden af rapportens forfattere, Stud. Psych. Torben
Bechmann Jensen en artikel i det danske tidsskrift for kritisk
samfundvidenskab, hvor han problematiserede, at den nordiske
prostitutionsforskning altid synes at tage udgangspunkt i, at det er »synd
for de prostituerede, og at de skal hjælpes«.
»Hvem stempler kvinder, der prostituerer sig? Mænd, kvinder eller begge
parter? Bliver stemplingen mindre af at opfatte de prostituerede som
udgrænsede og ude af stand til selv at gøre noget ved det. Bliver
stemplingen mindre af at undsige dem, der prostituerer sig, viljen og evnen
til at handle og muligheden for erkendelse?« skrev Torben Bechmann.
Senest har cand.mag. i psykologi og kommunikation Paul Lyngbye, der har
skrevet bogen »Mænd der betaler kvinder - om brug af prostitution« kommet
med tilsvarende kritik.
»Det nytter altså ikke udelukkende at se kvinderne som ofre og mændene som
nærmest kriminelle, der bare udnytter kvinderne, for det passer simpelthen
ikke. Visse mennesker har fået monopol på prostitutionsdebatten herhjemme.
De fører efter min mening ideologisk kamp, og det er skadeligt for hele
problematikken,« siger Paul Lyngbye.
Den holdning deler massagepigen Nadine.
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er nogen, der skal blande sig i mit
sexliv. Jeg er i denne her branche af nøjagtig samme årsager som kunderne -
fordi jeg godt kan lide at have sex, og jeg synes, at det er dejligt at yde
en god service. Jeg har helt afgjort faglig stolthed,« siger hun.
Men den slags udsagn bør tages med forbehold, mener sociolog Claus Lautrup,
der har skrevet speciale om prostitutionens fastholdende faktorer, og nu
arbejder som ekstern forsker for PRO-centret. Han indrømmer at have en
såkaldt »feministisk« tilgang til emnet, men har alligevel forsøgt at have
de positive sider for øje.
»Det er jo sådan, at det måske kan være okay at arbejde som prostitueret i
den første tid, men når rynkerne begynder at vise sig, så begynder kvinderne
at gå på kompromis, og så bliver det langt sværere at klare branchen. Jeg
ser sådan på det, at hvordan man end vender og drejer det, så har arbejdet
som prostitueret flere negative end positive sider, og derfor skal samfundet
gøre noget ved det,« siger Claus Lautrup.
Men de negative aspekter har Nadine ikke mødt endnu.
»Da jeg startede for halvandet år siden, var det næsten forbudt at sige til
sine kolleger, at man kunne lide sit arbejde, for det var
konkurrenceforvridende. Men nu er der en ny generation i branchen, der i
langt højere grad indrømmer, at de kan lide det, og får et kick ud af det.
Vi bestemmer selv, hvilke kunder vi vil have, og lægger vægt på, at vi også
selv får noget ud af det,« siger hun.
Og forestillingen om, at arbejdet som prostitueret skulle give mænd et
generelt indtryk af kvinder som billige, forstår Nadines kollega Amanda
heller ikke.
»Bidrager vi specielt med at gøre kvinder til sexobjekter? Så synes jeg, at
man skulle gå ind og se på annoncerne på kontaktportalen Scor.dk - mon ikke,
at de kvinder, der tilbyder sig der, er en større trussel mod parforholdet?
De gør det oven i købet gratis.«
Tilbage til toppen
© Erik Bork. Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes under nogen former uden forfatterens samtykke.
